Her er årets bedste fra Iveco
Til det årlige IVECO Kick-Off-arrangement 20. januar i København blev årets bedste forhandler og sælgere traditionen tro hyldet, og REA Erhvervsbiler A/S kunne fortjent tage prisen som årets forhandler med sig hjem.
Med mere end 40 års erfaring med IVECO har REA været en trofast samarbejdspartner i mange år, og deres altid positive holdning til brandet samt tilgang til samarbejde skinner tydeligt igennem i deres arbejde. De formår dertil at levere gode resultater på både salgs- og servicedelen.
Med afdelinger i både Roskilde, København, Slagelse og Næstved er de allerede godt repræsenteret over en stor del af Sjælland og spås endnu gode fremtidsudsigter.
Indehaver Gert Hansen var glad for anerkendelsen:
»Det var en stor glæde, da vi fik overrakt prisen. Det er anden gang på bare tre år, vi modtager prisen som ”Årets Forhandler”, og vi er utroligt stolte over prisen, og den viser, at det vi gør, er det rigtige«, siger Gert Hansen, der tilegner den fine pris til sine dygtige medarbejdere.
»Alle medarbejdere kan godt være stolte. Det er deres fortjeneste, og som jeg sagde til overrækkelsen, så arbejder vi med hjertet, og det håber jeg virkelig også, at vores kunder kan mærke med den service, vi yder«, slutter Gert Hansen.
REA kunne fejre prisen sammen disse andre prismodtagere:
Årets Sælger - Light: Donny Filsø, Thybo Biler
Årets Sælger – Medium/Heavy: Jonas Krarup Kirkegaard, Bache A/S
Årets Gazelle: Ole Trier, REA Erhvervsbiler A/S
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.