Fire flotte Iveco Stralis til Nordjylland
Nord-Vest Box Transport I/S, som er Nordens største udlejer af hestebokse, har netop fået leveret fire nye Iveco Stralis med 510 hk.
Iveco Stralis-lastbilerne er specialbyggede. Tre er monteret med wirehejs og skal benyttes til transport af hestebokse. Den fjerde med kroghejs skal flytte containere til og fra Thisted Kommunes genbrugspladser.
Thybo Biler har stået for leveringen af de fire nye Stralis.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.