23948sdkhjf

Fire på stribe – og en femte på vej

XL-Byg Elling Tømmerhandel A/S i Frederikshavn har gennem de seneste par år fået leveret en stribe Scania P-serie lastbiler fra Stiholt. For nylig kom den 4. i rækken i form af endnu en Scania P 370 LB6x2*4, der erstatter en DAF 85, så Elling Tømmerhandel nu har en ”ren” Scania-flåde. Og der er endda endnu en P 370 på vej.

Den nye Scania skal betjene hele Vendsyssel med alle typer produkter fra Elling Tømmerhandel, der har afdelinger i Elling lige nord for Frederikshavn, i Tårs, på Læsø og snart også i Hjørring. Den er opbygget præcis som de øvrige P 370’ere men er den første af den nye Scania-generation. Den er udrustet med en HMF 2320 K5-kran med knap 15 meters hydraulisk rækkevidde, hvor den løfter 1.100 kg. Bilen er desuden opbygget med lad med galvaniseret ramme og forsmæk, kæpstokke, alu-sider, div. strø- og værktøjskasser mv. Det er Brdr. Platz A/S i Haderslev, der har stået for opbygningerne.

Takket være luftaffjedring på alle tre aksler samt lav chassishøjde er bilen gjort så lave som muligt af hensyn til effektivitet og chaufførens arbejdsmiljø. Bilen er desuden udstyret med kærretræk fra VBG Coupling Systems Denmark til synsfri sammenkobling, så den kan køre med en 2-akslet kærre, der deles med de øvrige lastbiler i virksomheden.

Drivlinen består af Scanias velkendte 13-liters 6-cyl. rækkemotor på 370 hk, 14-trins GRS905-gearkasse med fuldautomatisk Opticruise gearskift samt enkeltreduceret R660-bagtøj med differentialespærre og hurtig 2,92:1-udveksling.

I det rummelige og luftaffjedrede CP17-mellemførerhus kan chaufføren bl.a. glæde sig over Premium-førerstol, Premium lydanlæg med integreret navigation, blæsepistol samt bak- og højresvingskamera med fælles monitor i instrumentpanelet.

Sælger Lars Pedersen fra Stiholt i Thisted har stået for handlen med Elling Tømmerhandel, mens Stiholt i Sæby har monteret div. arbejds- og blitzlys, synet, klargjort og leveret bilerne.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.221