23948sdkhjf

- Elbiler og Kejserens nye klæder

Debatindlæg som kommentar til denne artikel:

Virksomheder, ministre med flere står jo i kø med deres begejstring omkring deres indsatser mod Co2-udledning.

Men falder batterierne (lithium) ned fra himlen. Nej, der er mange undersøgelser i forskellige lande, der påpeger Co2-udledningen ved produktionen af batterier. Men aldrig et ord om dette, når også ministre får lov til at sætte sig i køretøjerne og virke euforiske.

Gennem årene har man fået mange ministre til at promovere sig i indsatsen for elbiler.

Hvor er sagligheden blevet af? Prøver man atter Kejserens nye klæder? Er vi klar til at blive blændet af at være "frelset"?

Jeg vælger ikke at henvise til forskellige undersøgelser, da selvfølgelig også nogle af disse kunne være bestilt af olieindustrien. Så selvfølgelig kræves også almindelig dømmekraft her. Men uanset er konklusionen: Batterier falder ikke ned fra himlen, og oplades ikke kun med vindenergi (Husk, også ved vindmølleproduktion er der udledning af Co2).

Så please, vågn op, og vær nøgtern (også embedsfolk, der rådgiver ministre).

Vi må alle være med til en indsats - lille eller stor - til at gøre vores klima bedre.


Men er batterier den rigtige retning?

Laila Merkert Jørgensen
Frueløkke 149
6200 Aabenraa

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094