2

Billeder

Gennem fire årtier har vognmand Arne Kjeldsen kørt vejene tynde for at fylde diesel og fyringsolie på hos energiselskabet OK’s kunder – men efter 45 år bag rattet har han kørt sin sidste tur med oliebilen.

Meget har dog ændret sig, siden Arne Kjeldsen kørte ud første gang.

I 1974 kørte Arne Kjeldsen sit første læs fyringsolie ud for OK. Efter en beskeden oplæring, som dengang bestod af en tur på oliehavnen for at læsse og derefter påfyldning af fyringsolie hos fem kunder, var han klar til at køre selv. Han fortæller, at dengang havde man jo ingen elektroniske hjælpemidler og heller ikke kolleger, man kunne ringe til undervejs.

Siden dengang har Arne Kjeldsen kørt adskillige læs fyringsolie og diesel ud. De første ti år var det primært om vinteren, når der var ekstra travlt med levering af fyringsolie, men efterhånden som blandt andet landbrugets forbrug steg pga. vinterbyg, samtidig med at antallet af OK tankstationer voksede, blev der også mere at se til hen over hele året.

Siden 1984 har Arne Kjeldsen været selvstændig vognmand, men kun med timer for OK, så på mange måder er det kun førerhuset, som afviger fra OK’s tankvogne. Det er tydeligt, at han er en fast del af OK’s eget chaufførhold, og at han er OK-ambassadør på vejene ligesom de øvrige chauffører.

Kuglepen og beskeder på tanken

Særligt elektronikken har gjort en forskel, men også typen af kunder samt mængden af produkter er ændret gennem årene.

- Dengang, jeg startede, foregik alt med kuglepen, og når vi var færdige med dagens tur, lavede vi en håndskrevet rapport, siger Arne Kjeldsen.

Arne fortæller også, at inden man fik telefoner i bilerne, havde man en anden måde at få hasteordre ind.

- Når en kunde havde tørløb på sit oliefyr, fik vi besked om dette ved, at kørselslederen ringede til en af de kunder, man allerede havde på sin tur og fik vedkommende til at lægge en besked til chaufføren om, at han skulle ud til den og den adresse.

I dag er et af de hjælpemidler, Arne Kjeldsen fortæller om, en elektronisk kortfunktion, som betyder, at chaufførerne kan plotte ind hos en kunde, hvor tanken ligger. På den måde kan den chauffør, som besøger kunden efterfølgende se præcis, hvor tanken ligger, og hvordan man placerer tankbilen bedst.

Kunderne er der

Selvom antallet af oliefyr er faldet, er der stadig nok at lave.

- Dengang kunne man nemt have fem-seks kunder i timen. I dag når man cirka det halve, og der er længere afstand mellem kunderne. Så kundetyperne har ændret sig, men i dag er der flere større kunder, som tager flere liter, eksempelvis entreprenører, siger han.

Dog er der noget, som ikke har ændret sig, og det er forholdet til de kunder, han er kommet hos i mange år.

- Nogle af de kunder, jeg er kommet hos i mange år, har fortalt noget af deres livshistorie, og det virker som om, at der har været en tillid, som har gjort det nemmere at fortælle noget til oliemanden end måske den nærmeste familie, fordi man er en slags tredjepart. Andre gange har de måske haft brug for et råd, og jeg har svaret på mange spørgsmål, som overhovedet ikke har noget med olie at gøre, siger Arne Kjeldsen.

- Det sværeste har været, når man er kommet ud til en kunde, som, man vidste, havde mistet sin ægtefælle. Heldigvis kom kunden ofte selv ud og fortalte, at han eller hun jo var blevet alene, siden jeg var der sidst. Det gjorde det nemmere at tale om det, fortsætter Arne Kjeldsen.

Den med niveaumåleren

Arne Kjeldsen er i interne kredse bedre kendt som Niveaumåleren fra Djursland, og det har naturligvis en årsag.

- Vi har en kørselsleder, som altid sagde: ’Vi ringer bare til niveaumåleren’, hvis han var i tvivl om, hvor meget plads, der var i en kundes tank, siger Arne.

Så han blev til Niveaumåleren fra Djursland og har også klar hjemmebane i området. Eksempelvis kan han nemt vejlede kolleger, som ikke har det samme kendskab til kundernes placering. Selvom Arne Kjeldsen ikke længere kører tankvognen afsted hver morgen, vil han stadig gerne hjælpe de gamle kolleger.

Som han siger:

- De ringer bare.