Europæisk opsving lever endnu
EU-landenes samlede økonomi voksede med 0,3 procent i tredje kvartal 2019. I eurolandene var væksten på 0,2 procent, melder DI Business.
- På trods af handelskrig, brexit og en svækket tysk industri så er der heldigvis stadig liv i det europæiske opsving. Tempoet er dog ikke lige så højt som tidligere, men vi kan glæde os over at opsvinget nu har varet i seks et halvt år, siger Allan Sørensen, chefanalytiker i Dansk industri (DI).
Han tilføjer blandt andet:
- Den lave ledighed, og flere år med reallønsfremgang, betyder, at europæerne har en forbedret privatøkonomi. Vi håber, at forbrugerne kan være med til at holde liv i opsvinget, men der er en reel fare for at den lave vækst gør forbrugerne nervøse og tilbageholdne.
Danske virksomheder eksporterede sidste år varer og tjenesteydelser for 680 mia. kr. til kunder i EU.
Artiklen er en del af temaet Vognmænd.