Kran- og ladopbygning til Slagelse
Roskilde-afdeling leverer rækkevidde på 16,7 meter.
HMF’s afdeling i Roskilde leverer en ny opbygning til Lauritz Christensen og Sønner A/S i Slagelse.
Opbygningen består af en HMF-kran, model 3220K6-RCS, samt et fast lad.
Kranen er frontmonteret og når en rækkevidde på 16,7 meter via seks hydrauliske udskud.
Vognmanden fra Slagelse kører med byggeelementer, maskiner og diverse jern- og trækonstruktioner i både Danmark, Sverige og Norge.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.