23948sdkhjf

Grøn omstilling: Temadag om ledelse og beregningsmodeller

Netværk for Transport og Miljø inviterer til temadag mandag 28. oktober.

Når Netværk for Transport og Miljø (TINV) inviterer til temadag mandag 28. oktober ved København, er dagens formål at give deltagerne et overblik over ”en række centrale forudsætninger for tilrettelæggelsen af arbejdet med klima og miljø i virksomheden”.

Temadagens målgruppe er medarbejdere, der arbejder med implementering af miljøarbejde i virksomheder og i offentlige institutioner og myndigheder.

DTL-initiativ til ny håndbog

Blandt dagens gæster og indlægsholdere er underdirektør Ove Holm, DTL – Danske Vognmænd, der samtidigt er medlem af Initiativgruppen for Netværk for Transport og Miljø.

Ove Holm fortæller blandt andet om, at DTL har været initiativtager til, at der i regi af TINV er udviklet en håndbog i miljøledelse målrettet transportvirksomheder.

Håndbogen giver en enkel metode til at opbygge et system til miljøledelse.  

ITD og Teknologisk Institut: Ny online-beregning

Blandt dagens øvrige indlægsholdere er også brancheorganisationen ITD’s chefkonsulent Marianne Frank.

Hun fortæller om den nye online beregningsmodel, udviklet af ITD, som vognmandsvirksomheder kan bruge, når de opgør og deklarerer emissioner og energiforbrug for deres gennemførte transportopgaver.

Dette indlæg efterfølges af Kim Winther, Teknologisk Institut, der fortæller om Teknologisk Instituts tilsvarende nye gratis online beregningsværktøj Grøn Beregner, der – ifølge programmet – ”giver mulighed for at skabe overblik over køretøjsflådens brændstoføkonomi og CO2-udledning.”

Med Grøn Beregner kan vognmænd også vurdere effekten af forskellige tiltag til mere energieffektiv kørsel.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094