En sjællandsk vognmand er ved Østre Landsret blevet frifundet i en arbejdsmiljøsag. Sagen handler om, at en chauffør skulle have udført arbejde med afmontering af en firelængskæde på taget af en stålcontainer i en højde på cirka 3,14 meter, uden at der var etableret foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning.

Til retten har vognmanden blandt andet forklaret, at hans ansatte både kørte lastbilen og kranen, at taget på containeren er bukket for hver 25 cm med en højde på 3-5 cm, og at der er en kant på 4-5 cm rundt langs containeren, så den kan stables med andre containere. Derudover er den ansatte blevet mundtligt instrueret.

Der er i alt fire ringe på hjørnerne af containeren, hvor man skal sætte en krog i hver ring. Det tager et par minutter at påmontere krogene, og man er ikke tættere på kanten af containeren end en armslængde. Man skal bruge to hænder for at betjene krogen. Tiltalte har også forklaret, at den arbejdsgang, som han har redegjort for, og som blandt andet indebærer, at der arbejdes på taget af containeren, og hvor chaufføren går i en stjerne ud fra midten, er den sædvanlige i branchen, og den muliggør, at chaufføren kan arbejde med krogene med begge hænder på en sikkerhedsmæssig forsvarlig måde.

- Forældet vejledning

Det fremgår af branchevejledningen om anhugning og afhugning af containere, pavilloner og mandskabsskure blandt andet, at anhugningsudstyret skal kunne betjenes med én hånd, hvis anhugning og afhugning sker fra stige. Det fremgår desuden, at brug af faldsikring ved fastgørelse til en kranarm kun bør ske undtagelsesvis og efter en konkret vurdering af den pågældende kranarm.

Denne branchevejledning om anhugning og afhugning er efter vognmandens opfattelse dybt forældet. Han har forklaret, at den faldsikring, der er nævnt i vejledningen, ikke sikrer mod, at man rammes af kranarmen, når kranen samtidig med arbejdet betjenes med fjernbetjeningen. Den fremgangsmåde, som han har forklaret om, er efter hans opfattelse den mest sikre, og det er den, der anvendes i branchen.

Arbejdstilsynet udstedte den 21. september 2016 et strakspåbud om at etablere foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning. Der er i påbuddet henvist til etableringen af kollektive sikkerhedsforanstaltninger i form af f.eks. rækværk, skærme eller net. Der er samtidig vejledt om, at virksomheden kan efterkomme påbuddet ved at sikre, at den ansatte kan af- og påmontere kroge fra kædeslænget samt kranen uden færdsel på toppen af containeren.

I en udtalelse til Ankestyrelsen (Arbejdsmiljøklagenævnet) af 26. januar 2017 til brug for klagesagens behandling har Arbejdstilsynet vejledt om, at det i det konkrete tilfælde ville være muligt at på- og afmontere kædeslænget fra kranen ved at stå på et rullestillads, en lift eller anden lige så sikker løsning ved siden af containeren. Arbejdstilsynets strakspåbud blev med en indholdsmæssig præcisering fastholdt af Arbejdsmiljøklagenævnet ved afgørelse af 31. august 2017.

Landsretten valgte som sagt at stadfæste byrettens dom om, at vognmanden ikke har brudt arbejdsmiljøloven. Landsretten lagde ved sin afgørelse vægt på, at der foreligger en række indbyrdes uoverensstemmelser mellem indholdet af Arbejdstilsynets strakspåbud, det oplyste om Arbejdstilsynets praksis og den nævnte branchevejledning i forhold til, hvorledes der etableres foranstaltninger til sikring mod nedstyrtning i et tilfælde som dette.

»Herefter, og idet der ud fra de foreliggende oplysninger ikke findes grundlag for at tilsidesætte forklaringen fra tiltaltes direktør om, hvad der er den sædvanlige arbejdsgang i branchen, finder landsretten, at der er en sådan uklarhed om den anerkendte norm eller standard på området, at der ikke er det fornødne grundlag for at pålægge et strafferetligt ansvar,« lød det i landsrettens begrundelse.

Forsvarer: Noget stædigt fis

Firmaets forsvarer, advokat Jacob Forman, er ikke imponeret over, at anklagemyndigheden stædigt holdt fast i påstanden om skyld og derfor valgte at anke sagen til landsretten.

Han fortæller, at anklagemyndigheden forsøgte at bringe nye argumenter på bordet, hver gang et af deres foregående synspunkter blev skudt ned.

»En repræsentant fra Arbejdstilsynet siger, at der skulle have været bygget et rækværk på containeren. Men skulle man lave et sikkerhedsværn, ville det medføre større fare, end den fare, chaufføren skulle imødegå. Så kom der et synspunkt frem om, at man skulle bruge en lift, men underlaget på byggepladsen er meget ujævnt. Der blev også argumenteret med, at der skulle bruges en stige, der skulle flyttes op til hjørnet af containeren. Men så skal man altså have den ene hånd på stigen i den højde. Så kom der også et synspunkt på banen om, at der skulle bruges en høj skammel,« siger Jacob Forman.

»I denne sag er er der altså tale om en vognmand, der ikke har bragt sin medarbejder i fare. Han har instrueret og ført tilsyn. I landsretten bliver der endda forsøgt med et femte synspunkt om, at vognmanden burde udstyre medarbejderen med en sele, der skulle monteres på krankrogen, men det er farligt, når kranen samtidig med arbejdet betjenes med kontrolpanelet. Jeg synes simpelthen, at det er de tyndest tænkelige argumenter, man er kommet op med, og at frifindelsen i byretten blev anket til landsretten, er noget stædigt fis,« siger Jacob Forman.