Nyt anlægstræk til Vridsløsemagle
Vridsløsemagle Kran og Container har fået leveret et nyt træk bestående af en 4-akslet Scania R520 og en Nopa-kærre.
Bilen er med CR17N-førerhus og akselafstand på 4350 mm. Chassiset er fuldt luftaffjedret og er med 2+2 akselkonfiguration. Sawo har monteret et Nopa FTPV 3-vejs tip med pendel vandret. Tippeladet er 6 meter langt med sidehøjder på 1050 mm. Det er med automatbagsmæk der er hydraulisk styret, og med forhøjet forsmæk med stengitter.
Opbygningen er yderligere blevet udstyret med VBG-træk, luftudtag og fast kofanger.
Trækket skal blandt andet bruges til den medleverede Nopa KTS240 3-akslede kærre. Kærrens sider er dobbelt svingbare i 1200 mm. højde. Den har lift på 1. og 3. aksel og luftaffjedring med hæve/sænk.
Sawo har stået for opbygningen.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.