YX Erhverv: Michael afløser Claus
Michael B. Hansen får mere ansvar hos YX Erhverv.
Michael Bindzus Hansen, 39 år og bosat i Ørbæk ved Nyborg, er udnævnt til ny chef hos YX Erhverv.
Han har arbejdet hos energiselskabet YX i knap 16 år, hvor han også fortsætter med ansvaret for YX fyringsolie og YX Landbrug.
I den forbindelse er der sket en omstrukturering, så Michael B. Hansen som ny COO afløser tre divisionschefer.
Michael Bindzus Hansen efterfølger Claus Gottlieb, der har sagt ja tak til et nyt job som chef hos YX i Norge.
Forinden var Claus Gottlieb salgsdirektør hos YX Erhverv (tidligere Uno-X Erhverv) fra oktober 2007 til december 2018).