Marked for nye og brugte maskiner
Uanset om man køber eller sælger maskiner, er langt de fleste interesserede i at få en god pris, så man enten tilegner sig en ny maskine til billige penge eller sælger en maskine til et pænt beløb. Men der findes en anden måde at handle på, end at skulle tjekke udbud og priser rundt omkring ved forskellige forhandlere. Gennem maskinauktion kan man både købe og sælge maskiner gennem en handel, som er fornuftig for begge parter.
Fordele ved at handle maskiner på auktion
Der er gode fordele ved at handle maskiner på auktion. Det første er, at en auktion ofte afspejler den reelle efterspørgsel efter en vare. Mange forhandlere vil gerne have en god pris for deres vare og sætter måske prisen for højt i forhold til, hvor meget den egentlig er værd i forhold til efterspørgslen. På en auktion bliver der kun givet den pris, som køber mener, at varen er værd. På den måde kan man i mange tilfælde købe maskiner til meget fornuftige priser. At købe brugt er en anden fordel ved at handle på auktion. Mange dyre maskiner kan købes meget billigere, når de har et par år på bagen. Og det er uden, at det nødvendigvis betyder et stort fald i standen og dermed kvaliteten. Derudover kan man være heldig at finde lige præcis den maskine, man står og har brug for, som ikke længere sælges fra ny. Som sælger er der også den store fordel, at man gennem aktion når ud til specifikke kunder, som står og leder efter lige præcis den maskine, man selv ligger inde med.
Sådan foregår en auktion med maskiner
Ved en auktion med maskiner foregår proceduren meget lig det, man kender fra auktioner med antikviteter og andre genstande. En vare vises frem med dertilhørende detaljer omkring alder, stand og hvad materiale den er lavet af. Herefter er der budrunde, hvor forskellige købere hele tiden aflægger højere bud for varen. Den køber som giver det højeste bud vinder bud runden og er den, som løber med købet af varen. På den måde sælges en vare til den pris, der afspejler efterspørgslen på den givne maskine. I visse tilfælde kan sælger dog fastsætte en mindstepris. Hvis budene ikke kommer op på mindsteprisen, bliver varen ikke solgt.
Deltag online eller til stede
I dag er det mange steder blevet muligt at deltage i auktioner online. På den måde kan man hjemmefra sidde og følge med i de afgivne bud og også selv byde ind. For mange er dette en mere overskuelig måde at handle på, da man så har overblik over buddene gennem computeren i stedet for, at man skal høre bud råbt gennem luften. Fremvisningen af maskiner kan også ses gennem billeder og tekst, så man er helt sikker på at få alle detaljerne med på den vare, man ønsker at byde på.