23948sdkhjf

Iveco klar til Dakar-rally

Petronas De Rooy Iveco-teamet deltager i det 41. Dakar-rally med fire Iveco Powerstar-lastbiler, som køres af Gerard De Rooy, dobbelt vinder af Dakar-rallyet og vinder af Afrika Eco Race 2018, Federico Villagra, der indgår i holdet for første gang, Ton van Genugten, vinder af fire etaper ved Dakar 2018, samt den erfarne racerkører Maurik van den Heuvel, som også er ny på holdet.

Forberedelser til den 41. udgave af verdens mest ekstreme racerløb, Dakar-rallyet, er i fuld gang. De deltagende køretøjer er blevet kontrolleret i Le Havre og bragt ombord på skibet, der skal sejle dem til Peru. Med de to førende racerkørere, Gerard De Rooy og Federico Villagra, satser Iveco på at gentage sejrene fra sidste års Afrika Eco Race og Dakar-rallyet i 2012 og 2016, hvor Gerard de Rooy vandt samlet i lastbil-klassen.

For niende år i træk vil Iveco være officiel sponsor for Team Petronas De Rooy og forsyne dem med køretøjer, motorer og reservedele. Teamleder Gerard De Rooy vil deltage i løbet bag rattet i den fast-akslede Iveco Powerstar, der førte ham til sejr i Africa Eco Race 2018. Både hans og holdets øvrige tre Powerstar er udstyret med Iveco Cursor 13-motorer med effekt op til 1000 hk, specielt udviklet af FPT Industrial – CNH Industrials motorbrand.

Dakar 2019 - det 41. Dakar-rally, som for 11. gang finder sted i Sydamerika – vil udelukkende blive kørt på peruviansk grund og vil følge en ny rute, som starter og slutter i landets hovedstad, Lima. Rallyets konkurrenter skal gennemføre 10 hårde etaper, der strækker sig over 5000 km. Omkring 70% af løbet vil blive kørt på sand, som vil spille en afgørende rolle og udgøre en særlig hård udfordring for kørerne.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.201