En ny løve til redningskorpset
En ny MAN er leveret til Reko A/S i Kolind. Lastbilen er af typen TGM 15.250 LL. Den nye bil er blandt andet udstyret med multifunktionsrat, luftaffjedret komfortførersæde, 7” farveskærm, stor generator og passagerbænk i bag til fire personer.
Bilen er opbygget hos Falkom i Holland og er klargjort på værkstedet hos MAN Truck & Bus Tilst.
Reko har hovedsæde i Kolind på Djursland, med en alsidig vognpark, hvor de blandt andet tilbyder Autohjælp, dyreredning og landbrugsassistance.
Lastbilen er solgt og leveret af salgskonsulent Peter Østerby.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.