23948sdkhjf

Lastbil påkørt af lastbil på Køge Bugt Motorvejen

Først på aftenen mandag rykkede politiet ud til et færdselsuheld, hvor to lastbiler var stødt sammen i det sydgående spor umiddelbart nord for afkørsel 31b Egedesvej, Køge. Uheldsstedet blev afspærret med en skiltevogn, medens politiet arbejdede på uheldsstedet.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i deres døgnrapport.

En 48-årig mandlig lastbilchauffør fra Bulgarien fik under kørslen en pludselig bremsedefekt på den tilkoblede påhængsvogn, så han standsede i 1. vognbane med havariblink aktiveret. Det opdagede en 61-årig mand fra Korsør for sent, så han i sin lastbil påkørte den havarerede lastbil. Den 61-årige slap uskadt fra påkørslen, men havde besvær med at komme ud af førerkabinen som følge af uheldet. Uheldsstedet blev afspærret, medens en mekaniker forsøgte at reparere den havarerede lastbil.

Lidt senere skete der endnu et uheld, da en 56-årig mand fra Køge kørte i en personbil ad motorvejen mod syd hen mod det afspærrede uheldssted med lastbilerne og med skiltevognen aktiveret med udslåede bomme og blink. Den 56-årige bilist påkørte af ukendte årsager den venstre afspærringsbom på skiltevognen og fortsatte cirka 50 meter videre frem, hvor han kørte ind i en politibil med aktiverede blå blink.

I politibilen befandt sig to politifolk, som efterfølgende sammen med den 56-årige blev bragt til skadestuen til kontrol for skader. Alle var sluppet uskadte fra uheldene, men den 56-årige fik udtaget en blodprøve til nærmere undersøgelse for alkohol, fordi han var mistænkt for at være påvirket af spiritus under kørslen. Omkring 22.30 var der ryddet op på motorvejen efter begge uheld.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062