Meredin investerer i to nye Antos
Meredin Tømmerhandel i Holbæk har fået leveret to nye Mercedes-Benz Antos 2536.
Bilerne er med M kabine, fuld luftaffjedring på alle aksler, drejbar bogieaksel, fleetboard med skærm, multitouch radio med DAB, køleskab på motorkasse, klimaanlæg osv.
Opbygningen er fra Lavmands i Ringsted med galvaniseret underramme og kantramme og alusider, fuld tværgående ramme på lad til flytbare stolper, udtræk i bagende til bagsmæk, lommer bagpå til pallegaffel, kasser på siden under lad, HMF 2620 K6 kran og fjernbetjening.
Bilerne er klargjort hos Ejner Hessel i Holbæk og solgt og leveret af Claus Vinter.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.