23948sdkhjf

- Utroligt DSV ikke vil svare

Byrådspolitiker og medlem af Plan- og Miljøudvalget i Horsens Michael Nedersøe (DF) har i det forgange efterår stået i forreste linje i det politiske arbejde på at få ulovligt parkerede lastbiler væk fra industriområdet ved Mossvej i Horsens. Vejen har hidtil været skæmmet af ulovligt parkerede biler og deraf medfølgende svineri fra chauffører, der har overnattet ulovligt og holdt ugehvil i lastbilerne.

Nu er der kommet parkering forbudt-skilte op, og bødehæfterne har været fremme, og det har - som et enigt byråd har ønsket - fået de ulovligt parkerede trækkere og trailere væk fra industriområdet ved Horsens.

Vognmænd, der trækker for DSV, er blandt dem, der har holdt ulovligt på Mossvej. Michael Nedersøe har flere weekender i dette efterår været i området, og her han ansigt til ansigt med chaufførerne fået bekræftet, at de var i gang med at holde regulært ugehvil i lastbilen. Samtidig har lokalpolitikeren over to døgn i to weekender taget billeder, der dokumenterede 14 ulovligt parkerede trækkere med DSV-trailere.

Lastbil Magasinet har spurgt DSV, om de ved, hvor de chauffører, som tidligere holdt på Mossvej, og holdt deres ugehvil, nu parkerer deres lastbiler? Om DSV har meldt noget ud til de underleverandører, de bruger, om forbuddet mod langtidsparkering på Mossvej? Og om der er chauffører, der trækker for DSV, der holder deres regulære ugehvil på DSV’s plads i Horsens?

Umiddelbart tre konkrete spørgsmål og interessante spørgsmål til transportgiganten. Men hos DSV lyder det korte svar: ”Ingen kommentarer”.

 

- De skal helt ud af den lastbil

Michael Nedersøe er fortørnet over, at DSV blot vælger ikke at svare.

»Jeg synes, det er utroligt. Der er tale om en stor børsnoteret virksomhed, der er ISO-certificeret og siger, de tager ansvar med deres code of conduct, og så nægter man at udtale sig. Når man ikke vil udtale sig, er der noget om snakken om, at underleverandører holder ulovligt ugehvil i lastbilen. Ellers ville man da gerne udtale sig. Nægter man at udtale sig, er der ”ugler i mosen”,« siger Michael Nedersøe.

Hvad tænker du, hvis lastbilchauffører nu blot holder deres regulære ugehvil i lastbilen på et privat område, efter der er indført p-forbud på Mossvej?

 

»Jamen det ændrer ikke noget lovgivningsmæssigt. Du må ikke være i den lastbil, når du holder regulært ugehvil. Som chauffør skal du frit kunne disponere over din fritid, og det kan du ikke, når du holder i din lastbil bag virksomhedens låste porte. Virksomhederne skal tage ansvar og sørge for at få chaufførerne indlogeret under ordentlige forhold. Det kan ikke bare være win win det hele. Loven siger, at du skal ud af den bil.«

Hvad er ”ordentlige forhold”?

 

»Det er et vandrehjem eller et hotel af en vis standard. - Nej, et vandrehjem er faktisk ikke godt nok. Der ligger man i sovesale.«

Hvad vil du gøre, hvis der er chauffører i Horsens, der på grund af P-forbuddet nu blot holder ulovligt ugehvil bag et hegn. Der er jo politikere, der har sagt, at virksomhederne skal tage ansvar og lukke chaufførerne ind bag hegnet?

 

»Holder de ulovligt ugehvil bag hegnet, vil jeg tage fat i vores ordfører for social dumping Claus Kvist Hansen (MF og byrådspolitiker i Horsens, red) og se, hvad han kan gøre.«

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062