23948sdkhjf

Finanslov med fremskridt

DI Transport meget tilfreds med fokus på fornyet infrastruktur.

Finansloven indeholder opløftende nyt om Danmarks trafikale infrastruktur. Mest centralt er, at regeringen har forpligtet sig til umiddelbart i 2019 at fremlægge en investeringsplan for infrastrukturen frem mod 2030. Hermed opfylder regeringen et længe næret ønske hos DI Transport, melder arbejdsgiverorganisationen.

- Vi er meget tilfredse med, at regeringen og Dansk Folkeparti har forpligtet sig til at udarbejde en investeringsplan. Danske virksomheder har brug for en ambitiøs investeringsplan med et betydeligt investeringsløft, siger Michael Svane, branchedirektør i DI Transport.

Bedre trafikafvikling

Finanslovsaftalen indeholder en række forbedringer for lastbilstransporten. Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at hæve hastighedsgrænsen fra 70 til 80 km/t for lastbiler, uden for tættere bebygget område og på motortrafikveje, for at fremme mobiliteten og sikre bedre vilkår for transporterhvervet.

- Det har længe været et ønske i transportbranchen at få øget hastighedsgrænsen, da det vil give en bedre trafikafvikling og øge produktiviteten i branchen, siger Michael Svane.

Miljøzoner

Regeringen og Dansk Folkeparti er også enige om at ændre miljøzonerne i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg. De nuværende adgangskrav til miljøzoner har ikke har været ændret siden 2010. Den konkrete udmøntning vil blive fastlagt senere i en lovændring.

Samtidig gennemfører regeringen og Dansk Folkeparti et forslag til regelforenkling fra transportbranchen om en digitalisering af miljøzonemærkerne. Det vil lette administrationen for virksomhederne og forbedre håndhævelsen.

- Vi er meget glade for, at man nu gennemfører transportbranchens forslag om en digitalisering af miljøzonemærkerne. Samtidig hilser vi en opdatering af miljøzonerne velkommen, men det er vigtigt, at man balancere både de sundhedsmæssige hensyn og mobiliteten, tilføjer Michael Svane.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079