Flot Renault til Hadsund
KA Transport & Montage A/S har fået leveret en ny Renault Trucks C 520 8x4 opbygget som kranbil.
Bilen er specialopbygget med blandt andet Fassi, F 1150 RA.2.28 kran, med 50 tons frontstøtteben, hvilket giver kranen fuld løfteevne 360 grader hele vejen rundt. Kranen har en hydraulisk rækkevidde på 19,7 meter, hvor den kan løfte 4000 kg.
Opbygningen er med tre værktøjsskabe i venstre side, kasse omkring frontstøtteben med indbygget lys, blitzblink, og beslag for bredlast tavle, 13 stk LED-arbejdslys, 2 sider rustfri udtræk bag forskærme mm.
Volvo Truck Center Viborg har udført alt strømarbejde, montering af alt lys, ekstra lys og luft i galge, kameraløsning m.m. og tilslutning af kran. Kranen er leveret af Kenneth Knudsen, Fassi, Århus.
Opbygning af lad og montage af kran samt forlængelse af chassisramme i front er udført hos Hobro Hydraulik. Kabinen er ordnet hos Karl Johan Buur, Vrå.
Bilen er solgt og leveret af Lars Herslund, Volvo Truck Center Viborg.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.