23948sdkhjf

Gigant bestiller ekstra 1.500 biler

Ekstra 1500 DAF-lastbiler til Girteka Logistics.

Girteka Logistics, Litauens og Europas største virksomhed inden for vejgodstransport, har bestilt yderligere 1.500 DAF XF lastbiler, efter at selskabet tidligere i år modtog de første 500 DAF XF trækkere.

Edvardas Liachovičius, adm. direktør for Girteka Logistics:

- Lastbilerne fra DAF har performet endnu bedre end forventet. De er yderst driftssikre, viser uovertruffen brændstofeffektivitet og er yderst komfortable for vores chauffører. Med disse 1.500 nye DAF lastbiler kan vi bygge videre på vores strategi om yderligere vækst i hele Europa.

Siden starten i midt-90'erne har Girteka Logistics - med hovedkontor i Vilnius, Litauen - udviklet sig markant, så selskabets flåde i dag består af mere end 5.600 lastbiler, 5.800 trailere og mere end 13.000 medarbejdere.

Høj brændstofeffektivitet

De 1.500 DAF XF Girteka Logistics lastbiler udstyres med den 12,9 liter store PACCAR MX-13 motor (355 kW / 480 hk) i kombination med den nye TraXon-automatgearkasse. Lastbilerne har de nyeste teknologier ombord, herunder Predictive Cruise Control, Predictive Shifting, Lane Departure Warning, AEBS og Forward Collision Warning. For maksimal oppetid vælger Girteka Logistics serviceintervaller på op til 200.000 kilometer.

Stærk anerkendelse

Richard Zink, medlem af direktionen og direktør Marketing and Sales, DAF Trucks NV:

- Vi er henrykte over, at den fremtrædende transportoperatør Girteka Logistics igen har valgt den nye DAF XF - International Truck of the Year 2018 - for yderligere at udvide sin imponerende flåde. Den kendsgerning at beslutningen er taget på baggrund af de fremragende erfaringer, Girteka har fået med DAF XF, understreger lastbilens fremragende kvalitet, driftssikkerhed, effektivitet og chaufførkomfort. Derudover er den nye ordre en stor anerkendelse af vores professionelle forhandlernetværk i hele Europa.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.189