23948sdkhjf

Rumænsk lastbilchauffør udvist af Danmark i fire år

Sidst i oktober blev en rumænsk lastbilchauffør fremstillet i grundlovsforhør og varetægtsfængslet efter han havde forsøgt at køre lastbil med en promille på 2,58.

Den 39-årige rumænske chauffør fik mandag sin dom, og den lød på 30 dages ubetinget fængsel, 1000 kroner i bøde, tre års ubetinget frakendelse af kørekortet og udvisning med indrejseforbud i fire år. Manden sidder fortsat varetægtsfængslet med henblik på at udvisningen effektueres.

Det var to kvinder, der anmeldte chaufføren, efter de forsøgte at overhale ham på den nordjyske motorvej ved Randers. I samme øjeblik som de ville overhale trak lastbilen over i deres vognbane og var ved at presse kvindernes bil ud i midterrabatten. Det fik de to kvinder til at lægge sig bag lastbil, og her kunne de se, at den slingrede voldsomt mellem vejbanerne. Kvinderne fik standset lastbilen og kontaktet politiet, der sendte en patrulje, som hurtigt kunne konstatere, at chaufføren var fuld. Manden blev anholdt og taget med på politistationen i Randers, hvor en alkometertest viste en promille på over to.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078