Vognmanden og VM-stjernen
Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, men efter den seneste finanskrise oplever vognmand og ’spilfordeler’ Peter Kristensen, Glerup Container Service A/S i Hadsund, at hans og de godt 40 medarbejdere har ganske godt ’tur i den’.
Sidste år rundede vognmand Peter Kristensen sine første 30 år som selvstændig vognmand. Sideløbende med de daglige – eksterne – transportopgaver for de otte chauffører og lige så mange lastbiler, kører de samme biler også for vognmandens andre selskaber.
To helt nye biler i vognparken er en ny Renault T480 og en Renault C520.
Synergieffekter
Største selskab, ejet af Peter Kristensen, er Ny Byg Hadsund ApS, der blandt andet bygger nye huse og lejligheder.
- Det er godt at udnytte synergieffekterne og bruge bilerne til egne opgaver. Vi er lige nu i gang med at opføre et fire etager højt hus med ejerlejligheder og udsigt over havnen her i Hadsund. Det ligger helt perfekt. Jeg har ansat en ingeniør, en arkitekt og egne håndværkere, jord- og betonfolk, tømrere og malere. Der er cirka 30 ansatte i Ny Byg, lyder det fra vognmand Peter Kristensen til Vognmandens Fagblad.
Selve transportafdelingen leverer også transport og serviceydelser i forhold til vognmandens andre datterselskaber – Dansk Miljø Genbrug ApS og Genbrugscentret Pap & Plast ApS, begge ligeledes med adresse i Hadsund.
Kendt kunde
Ovennævnte ejendom med seks ejerlejligheder, der lige nu er under opførelse, er også årsag til denne artikels overskrift. Køberen af en stor penthouselejlighed, øverst oppe i ejendommen, er en kendt dansk sportsmand, der tidligere har haft stor succes på det danske fodboldlandshold, under VM i fodbold og som stjerne i en stor klub i Tyskland.
Læs hele historien i næste nummer af Vognmandens Fagblad, der udkommer 17. september.
Artiklen er en del af temaet Vognmænd.