Henter flot trailer hos Lastas
AG Lagercenter ApS har købt en flot Kel-Berg 4-akslet tiptrailer med automatisk rullepresenning fra Lastas i Hedensted.
AG Lagercenter ApS har drevet fragt- og stykgodstransport i mere end 40 år. I dag har de mange typer opgaver, såsom alle former for entreprenørkørsel for såvel professionelle som for private, kranopgaver og levering af pakker, stykgods og paller overalt i Danmark fra dag til dag.
Traileren leveres med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring samt med hæve/sænke-ventil. 1. og 4. aksel er løftbar, derudover er 4. aksel selvstyrende. Der er monteret Kel-Berg sikkerhedspakke, bestående af tilt-alarm, bak-alarm og dumperventil.
Den nye trailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas.
Artiklen er en del af temaet Trailere.