23948sdkhjf

Motorvej lukker i begge retninger

Planlagt vejarbejde lukker Silkeborgmotorvejen i begge retninger om aftenen og natten.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

Vejdirektoratet lukker alle spor i begge retninger på Silkeborgmotorvejen i tidsrummet mellem kl. 20.00 aften og kl. 05.00 morgen i dagene tirsdag den 6. marts, onsdag den 7. marts, torsdag den 8. marts og fredag den 9. marts.  
 
I vestgående retning ledes trafikken fra motorvejen ved Silkeborg Ø:


- Trafikken skal køre ad Århusvej, Østre Ringvej, Nordre Ringvej, Kejlstrupvej og Høje Kejlstrupvej til Høje Kejlstrup, hvor trafikken kan køre på motorvejen igen.  
 
I østgående retning ledes trafikken fra ved Høje Kejlstrup:


- Trafikken skal køre ad Høje Kejlstrupvej, Kejlstrupvej, Nordre Ringvej, og Østre Ringvej og Århusvej til Silkeborg Ø, hvor trafikken kan køre på motorvejen igen.


- Tilkørsel ved Søholt er lukket med bomanlæg og signalanlægget giver ikke grønt for tilkørsel til motorvejen. Variable orienteringstavler informerer om, at motorvejen er spærret.  
 
Årsagen er, at Vejdirektoratet skal servicere og kontrollere Silkeborgtunnelens tekniske anlæg og installationer som eksempelvis elektroniske tavler og afspærringsbomme.  
 
Trafikanterne skal påregne øget rejsetid i forbindelse med vejarbejdet.
 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063