23948sdkhjf

ITD: Fornuftigt med 25 timer

Regeringen og Dansk Folkeparti har besluttet at indføre tidsbegrænset parkering for lastbiler på maksimalt 25 timer på de statslige rastepladser langs motorvejsnettet. Ifølge forligspartierne skal ordningen skabe ordnede forhold og frigive mere kapacitet. Samtidig skal tiltaget medvirke til at forbedre trafiksikkerheden på de til- og frakørsler på rastepladserne, hvor lastbilerne i dag holder ulovligt parkeret.

Der henvises også til, at lastbilchaufførerne med 25-timers parkeringsbegrænsning vil have tilstrækkelig stor fleksibilitet til at afholde deres såkaldte reducerede ugentlige hvil på 24 timer samtidig med, at man skrider ind over for problemet med langtidsophold, der ikke er egnet at tilbringe på en rasteplads.

»Det er tydeligt, at regeringen og Dansk Folkeparti har lyttet til branchen og bestræbt sig på at imødekomme en række af de bekymringer og praktiske udfordringer, som vi har fremført. 3 timers og 11 timers tidsbegrænsning, som har været på forhandlingsbordet, ville være ganske umuligt at få til at fungere i praksis. I ITD mener vi, at 25 timer er et fornuftigt forhandlingsresultat,« siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

Transportminister Ole Birk Olesen skriver i sin pressemeddelelse, at han grundlæggende ikke mener, at det er statens opgave at stille gratis faciliteter til rådighed for at løse lastbilerhvervets behov for længerevarende ophold.

»I ITD mener vi fortsat, at der er behov for øget rastepladskapacitet i Danmark. Vores medlemmer ønsker flere velfungerende rastepladser med relevante servicetilbud landet over - både langs og uden for motorvejsnettet. Behovet for udvidelser og forbedringer af rastepladserne bliver kun større, og vi har her og nu brug for en gennemarbejdet analyse af det fremtidige kapacitetsbehov – også i lyset af den nye tidsbegrænsning,« siger Carina Christensen.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157