MAN med sug og blæs til Falster
BH Transport, Nykøbing F., har fået leveret dette fine træk med suge/blæse-anlæg og tip.
Der er tale om en MAN TGX 26.480 6×2-2 med XLX-kabine, TipMatic (aut.gear) og fuld luftaffjedring. Indvendigt er den udstyret med bl.a. multifunktionsrat, klimaanlæg, radio med navigation og bluetooth, kaffemaskine, køleskab, oliefyr og walkie.
Bilen er bygget op med et suge/blæse-anlæg fra Albjerg’s Maskinteknik, samt et 3-vejs alu-tippelad, værkstøjskabe, træktøj til anhænger og bagkofanger med LED lygter. Ud over dette er der monteret rotorblink, fjernlygter, arbejdslamper og trykluftshorn.
Forvognen blev leveret sammen med en nyrenoveret 4-akslet tipanhænger.
Trækket blev solgt af Peter Ackermann fra H.E. Jørgensen i Dalby.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.