23948sdkhjf

- Indfør en nedre tarif

DEBATINDLÆG:

Man skriver om køre- og hviletid med mere og om store bøder.

Det kunne jo elimineres omgående, hvis en chauffør fik samme løn som en håndværker.

En murer eller en tømrer arbejder 37 timer om ugen og kan tjene 400.000-500.000 kr. om året.

Vi som chauffører skal arbejde 45 timer om ugen for at komme bare lidt derop ad.

I min verden og set med mine briller så skyldes nogle overtrædelser af køre- og hviletiderne, at chaufførerne forsøger at få en anstændig løn lige som en håndværker.

Men han straffes hårdt, hvis han bryder reglerne.

En murer er der ingen, som sigter, hvis han arbejder 95 timer på en uge. Hvorfor?

Hvis en chauffør fik samme løn som en murer, så ville motivet til overskridelse af køre- og hviletiderne jo nok stoppe. Til gavn for færdselssikkerheden. Og til gavn for beskæftigelsen.

For når det ikke var nødvendigt at køre solen sort for at få en anstændig hyre, så så kunne flere chauffører også komme i job.

Men det vil jo også hjælpe, hvis vognmanden fik en afregning for sin kørsel, som stod i relief til hans udgifter. Indfør en fast nedre transporttarif, så stoppede prisdumpningen fra øst nok over natten.

Kristoffer Halken

Lindvedvej 53
5260 Odense

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096