23948sdkhjf

Klagesag afgøres snart

ITD indsendte sin klage over ulovlig statsstøtte til PostNord Danmark til EU-kommissionen 27. november 2017, og om få uger forventes det, at klagen er afgjort, oplyser brancheorganisationen i en nyhedsmail.

19. januar 2018 mødtes ITD sammen med sit advokatfirma Gibson, Dunn & Crutcher LLP og ITD-medlem Danske Fragtmænds CEO, Jørn Skov, med EU-Kommissionen i Bruxelles. Mødet handlede om at uddybe klagens hovedpunkter og de forhold, som ITD finder ulovlige og konkurrenceforvridende.

Tre emner blev særligt diskuteret. For det første at kapitalindskud fra Danmark, Sverige og PostNord Sverige på henholdsvis en milliard danske kroner (februar 2017) samt tre milliarder svenske kroner (oktober 2017) ikke er forretningsmæssige og dermed udgør ren statsstøtte (1). For det andet tidligere statsstøtte til PostNord Danmark i form af en statsgaranti for rådighedsløn til tjenestemændene, momsfritagelse og krydssubsidiering (2). Endelig at statsstøtte til Postnord Danmark til dækning af tab i fortiden ikke kan godkendes (3).

EU-Kommissionen gjorde det klart, at Danmark har meddelt Kommissionen, at man alene planlægger at yde 1,5 milliard danske kroner i statsstøtte til at afskedige tidligere tjenestemænd. Imidlertid udgør de føromtalte kapitalindskud også statsstøtte og burde også være blevet notificeret til kommissionen. Det har ITD både i sin klage og under mødet med Kommissionen understøttet i detaljer.

Siden mødet i januar har ITD underbygget sin klage yderligere, og fredag 2. februar 2018 er de sidste bemærkninger således sendt til EU-Kommissionen.

»Vi har nu gjort alt, hvad vi kan for at fremlægge vores medlemmers modstand mod, at der ydes ulovlig statsstøtte til Post Danmark. Nu afventer vi afgørelsen fra Kommissionen hvad angår støtte til tjenestemændene, men kampen om staternes og PostNord Sveriges kapitalindskud er først lige begyndt,« siger administrerende direktør i ITD, Carina Christensen.

Når afgørelserne kommer fra EU-Kommissionen, afgør ITD, om man ser behov for at rejse en eller flere statsstøttesager ved Domstolen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063