23948sdkhjf

Stiholt bag ny levering til Grønland

Stiholts lastbilsælger Christian Pedersen er manden bag ny levering til den nordligste del af det danske rigsfællesskab. Arctic Transport ApS v/Matti Eriksen i Nuuk har nemlig suppleret sin flåde af Scania kranbiler med en ny R 490 CB8x8 kranbil.

Ud over at være udrustet med træk på alle hjul (8x8) er bilen meget speciel ved, at den faktisk er ombygget fra G- til R-model. Det skyldes, at Scania på ordretidspunktet ikke kunne levere en R-model med træk på alle hjul, hvorfor bilen blev bestilt hjem som et G-chassis og efterfølgende ombygget med det højere R-førerhus.

Bilen er opbygget af Stiholt i Hjørring med Palfinger PK110.002-kran med 8 hydrauliske udskud og en max. hydraulisk rækkevidde på 22,5 meter. Dertil kommer fast lad med integrerede bådstøtter og udtræk. Arctic Transport er specialist i ophaling og flytning af både samt løfteopgaver i byggeindustrien.

Christian Pedersens levering bygger på det seriøse forarbejde, som Stiholts nu afdøde lastbilsælger Carsten Precht Jensen tidligere har udført på Grønland. Her lykkedes det for ham at opbygge et rigtig godt kundeforhold til mange grønlandske lastbilkunder. Det er Matti Eriksen, der blandt andet fik leveret en Scania R 480 LB8x2 og en R 480 CB8x8 med store Palfinger-kraner af Carsten, inden han døde i fjor efter kort tids alvorlig sygdom. Christian Pedersen har med succes taget over efter Carsten Precht Jensen og har allerede leveret flere nye Scania på det grønlandske marked, som Stiholt har det officielle Scania-salgsansvar for.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219