Kvinde blev påkørt i Knudstrup
En rumænsk lastbil påkørte mandag morgen kl. 7.26 en bil, der holdt på Aalborgvej i Knudstrup, skriver Midtjyllands Avis.
En 47-årig kvindelig bilist holdt stille med fronten mod nord, da hun ville svinge til venstre ind på sin bopæl.
Lastbilen blev ført af en 43-årig chauffør, der overså bilen og påkørte den bagfra.
Lastbilchaufføren slap uskadt, mens kvinden med ambulance blev kørt på sygehuset. Politiet har ikke oplysninger om kvindens tilstand