Bevola: Ny salgskonsulent
Lars Henrik Andersen ny Bevola-mand med afsæt fra Fredericia.
Bevola med hovedafdeling i Ringsted har netop ansat Lars Henrik Andersen som ny salgskonsulent og projektleder.
- Jeg skal besøge opbyggere og forhandlere af lastbiler og sælge vores program. I dag handler det blandt andet om at optimere driftsøkonomien på branchens og vognmændenes biler – og i det hele taget om at levere en samlet pakke til kunderne, siger Lars Henrik Andersen til Vognmandens Fagblad.
Han tiltræder hos Bevola med afsæt hos VBG.
- Det er fedt at komme til en virksomhed, der leverer dansk producerede kvalitetsprodukter til kunderne, tilføjer Bevolas nye konsulent, der privat bor i Fredericia.