23948sdkhjf

Scania og Northvolt i nyt parløb

Scania og Northvolt har indgået en aftale om at udvikle og kommercialisere battericelleteknologi til tunge erhvervskøretøjer. Scania annoncerer i dag, at koncernen investerer 10 millioner euro i partnerskaber, som skal booste den videre udvikling og støtte etableringen af Northvolts testproduktions- og forskningsfaciliteter.

Forskellige transportopgaver vil kræve forskellige elektriske drivlinjer. For at opnå maksimal effekt skal batteri- og celleteknologierne derfor udvikles til at understøtte forskellige behov.

»Vi ønsker at gøre det nemt for kunderne at vælge bæredygtige transportløsninger. Elektrificering vil spille en vigtig rolle i skiftet til et fossilfrit transportsystem. Men den nuværende brændselscelleteknologi skal videreudvikles for at kunne opfylde kundernes erhvervsmæssige krav til tunge busser og lastbiler. Med Northvolt som partner tror vi på, at vi kan gøre store fremskridt,« udtaler Henrik Henriksson, som er Scanias President og CEO.

De to virksomheder vil etablere et team af eksperter og samarbejde på Northvolts forskningscenter – Northvolt Labs i Västerås i Sverige – med henblik på at udvikle og kommercialisere produktionen af battericeller, der er optimeret til at drive erhvervskøretøjer. Virksomhederne har også indgået en aftageraftale vedrørende battericeller.

»Med Scanias produkt- og erhvervsekspertise kombineret med vores banebrydende produktionsproces er vi overbevist om, at vi kan fremstille omkostningseffektive og grønne battericeller af højeste kvalitet til tunge erhvervskøretøjer,« udtaler Peter Carlsson, som er medstifter af og CEO hos Northvolt.

Produktionen af battericeller er energikrævende, og Sverige kan byde på en god forsyning af omkostningseffektiv grøn energi. Derfor er landet velegnet til produktion af bæredygtige batterier i stor skala. Northvolt bygger næste generations batterifabrik i den nordsvenske by Skellefteå med en målsætning om at producere grønne batterier i høj kvalitet med minimal CO2-udledning og de højeste ambitioner for genbrug.

Partnerskabet er et af flere strategiske initiativer inden for rammerne af Scanias ambition om at føre an i skiftet til et bæredygtigt transportsystem.

Om Northvolt:

Northvolt blev grundlagt i 2016 med en mission om at fremstille verdens bedste batteri med minimale CO2-udledninger og de højeste ambitioner for genbrug. Formålet er at booste den europæiske omstilling til bæredygtig energi.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.275