Ny lagermand
Nyt lager og ny lagermand i Middelfart.
Rune Ramsland er ny medarbejder på Palfinger Danmarks helt nye reservedelslager i Middelfart, hvor han sammen med Erik Larsen fremover styrer det 500 kvadratmeter store lager.
Den nye lagermand kommer fra transport- og logistikvirksomheden H. Daugaard i Kolding, og han har blandt andet tidligere været beskæftiget som truck- og kranfører ved offshore-opgaver.
- Jeg er rigtig godt forberedt til jobbet, idet jeg allerede sidste år startede som en slags blæksprutte på lageret. Jeg er glad for nu at være egentlig ansat og være en del af Palfinger-holdet, siger Rune Ramsland, der stammer fra Veflinge på Nordfyn og bor i Vejle.