23948sdkhjf

Dan Spedition åbner kontor på Aarhus Havn

Dan Spedition A/S fra Padborg vil være tæt på mange kunder og have større del i den store travlhed på Aarhus Havn. Derfor flytter speditionsvirksomheden den 1. februar ind i Soja Huset på havnen. Havnen slog dansk rekord i 2017, da container nummer 511.424 blev løftet fra skib til land på containerterminalen.

Flytningen markerer ikke blot en øget satsning på Aarhus, men også virksomhedens fem års fødselsdag. Dan Spedition A/S har siden starten alene håndteret tolddokumenter – og kun det. En opgave, som mange virksomheder ønsker at outsource.

Erfarne medarbejdere

Aarhus kontoret i Soja Huset bliver bemandet med tre erfarne medarbejdere, og så er Dan Spedition A/S ved at ansætte en fjerde medarbejder.

Klaus Jessen indgår i teamet og deler sin tid mellem Aarhus og Padborg. Han er oprindelig uddannet speditør, har suppleret med en diplomuddannelse i strategi og ledelse. Han har mere end 20 års erfaring i logistikbranchen.

Paola Schrøder Leone er Dan Spedition A/S ’ leder af afdelingen i Aarhus. Hun har mere end otte års erfaring i speditionsbranchen, heraf fem år med toldbehandling. Hendes specialer er import/eksport dokumenter og skibsoperationer. Paola har stor erfaring med toldoplagsbehandling, derudover mange års international erfaring med detailhandel, ledelse og forretningsudvikling. Hun har tidligere arbejdet for dokumentafdelingen i Malpensa Airport, Telstra Australia, Alpi Air & Sea og senest for Unique Solutions ApS og taler flydende italiensk, engelsk og dansk.

Kollegaen Stine Kølle Hansen er uddannet speditør hos FREJA Transport & Logistik A/S, og har været i speditionsbranchen i tre år. Stine har erfaring inden for import/eksport, samt tolddokumenter. Derudover har hun en bachelor i International Virksomhedskommunikation med tysk og Europæiske studier. Hun taler flydende tysk, engelsk og dansk.

De står for skibsoperationer og sidder med import og eksport, samt særlige dokumenter.

Historie og særlige kompetencer


Dan Spedition A/S startede i oktober 2012 med et kontor i Padborg, der er virksomhedens hovedkontor. I april 2013 åbnede Dan Spedition kontor i Åbyhøj nær Århus med fokus på skibsoperationer, og nu flytter Aarhus-afdelingen så ind i Soja Huset.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094