Ny chefkonsulent hos DTL
Cand.jur. Niels Bukholt bliver DTLsnye mand på den grønne dagsorden.
Med ansvar for områderne affald, genbrug, cirkulær økonomi, miljø og klima bliver der nok at se til for den nye chefkonsulent og sekretær for DTLs specialforening, Danaffald.
1. marts bliver første rigtige arbejdsdag på Grønningen i de danske vognmænds tjeneste. Men lørdag 27. januar tyvstarter Niels Bukholt i forbindelse med DTL Dyrs generalforsamling, da han – ud over det grønne område – også kommer til at arbejde med andre erhvervspolitiske områder, bl.a. transport af levende dyr.
Niels Bukholt har senest arbejdet 7 år i Miljøstyrelsen bl.a. med områderne cirkulær økonomi og affald.
Han har desuden tidligere været koncernjurist i Dong Energy og arbejdet i DI’s miljøsektion samt i foreningen Affald Danmark.