23948sdkhjf

”Pilevej” gør et nyt forsøg

Efter en konkurs i november 2017 med Pilevej Transport forsøgte Kenneth Flemming Stubkjær kort efter at genoptage sin vognmandsforretning under nyt navn. Denne gang med Pilevejens Transport ApS.

I december 2017 fortalte Lastbil Magasinet således, at Pilevejens Transport ApS havde ansøgt om seks tilladelser. Trafikstyrelsen gav dog et afslag med begrundelsen ”Transportlederen opfyldte ikke kravet om god skik inden for branchen”.

Nu forsøger Pilevejens Transport sig så igen. Denne gang med firmaet ASN Transport. I CVR-registret står Kenneth Flemming Stubkjærs partner Tina Nielsen som ejer af firmaet, der fik ny adresse og nyt navn i januar 2018.

I en mail til Lastbil Magasinet modtaget den 24. januar 2018 oplyser Trafikstyrelsen følgende:

»Jeg kan oplyse, at Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen i går modtog en ansøgning fra ASN Transport ApS om seks vognmandstilladelser. Vi har endnu ikke påbegyndt sagsbehandling af ansøgningen«.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079