23948sdkhjf

3F og DI: Forkert med restriktioner

 

3F Transport og DI er enige om, at det er forkert, når et flertal i Folketinget vil gøre chauffører – danske som udenlandske – livet surt ved at indføre skrappe restriktioner for, hvor længe en lastbil må parkere på rastepladserne langs motorvejene.

De opfordrer partierne til at vælge en anden løsning, som Dansk Folkeparti tidligere har foreslået – nemlig at oprette en ny, bedre kontrolindsats efter forbillede fra Tyskland.

Det skriver 3F Transport og DI i en fælles pressemeddelelse.

»Chaufførerne skal overholde køre- og hviletidsreglerne, og det giver ingen mening i værste fald at tvinge chaufførerne væk fra rastepladserne. Det er trafiksikkerhedsmæssigt, miljømæssigt og trafikalt forkert at tvinge lastbiler ud på de mindre veje for at finde et sted for at holde de lovpligtige hvil«, siger DI’s adm. direktør Karsten Dybvad.

Tysk model som forbillede

Regeringen og DF har i forbindelse med finansloven for 2018 afsat 20 millioner kroner til kontrol af og skiltning på rastepladserne. DI og 3F Transport opfordrer partierne til at målrette de penge til at styrke kontrollen med overholdelsen af køre- og hviletidsreglerne.

»Forslaget her løser ikke nogen problemer – det flytter dem bare. Vi ser langt hellere, at der er en skarp kontrol med, om virksomheder og chauffører overholder reglerne. Derfor vil vi opfordre partierne til at tage fat her og styrke kontrollen med den tunge trafik – i stedet for at gøre det sværere for danske og udenlandske chauffører at tage deres lovpligtige hvilepauser«, siger gruppeformand Jan Villadsen, 3F Transport.

3F Transport og DI opfordrer til, at Folketingets partier styrker kontrolindsatsen ved at gennemføre et forslag fra Dansk Folkeparti (DF) om at indføre en såkaldt BAG-model i Danmark. BAG er i Tyskland et særligt agentur, der har ansvaret for at kontrollere den tunge trafik. Fordelen er, at Danmark dermed får en kontrolindsats, der er målrettet - og som bygger på medarbejdere med særligt kendskab til den tunge trafik.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.105