»Takket være nogle gode spørgsmål fra Andreas Steenberg fik vi stillet skarpt på problemstillingen om, hvad statens millioner kan blive brugt til i PostNord. De flugtede fint med de spørgsmål, DTL løbende siden foråret 2017 selv har stillet til EUs konkurrencekommissær Margrete Vestager. Vi er naturligvis tilfredse med de garantier mod prisdumping, som begge ministre stillede. Men vi mener fortsat, at der hænger nogle ubesvarede spørgsmål i luften om, hvordan man rent faktisk sikrer, at pengene nu også bliver brugt rigtigt og ikke ender som bidrag til en skævvridning af konkurrencen,« siger DTLs adm. direktør, Erik Østergaard.

Direktørens udtalelse er at finde på brancheorganisationens hjemmeside, efter både finansministeren og transportministeren torsdag på et åbent samråd- indkaldt af Andreas Steenberg (R) - forsikrede om, at der ikke ydes ulovlig statsstøtte til Post Nord.

Den nye redningsplan for PostNord og aftalen om kapitaltilførsel skal i følge de to ministre ene og alene bruges til at få skabt en rentabel postforretning og til udgiften til afskedigelsen af de mange statstjenestemænd, der er blevet overflødige i PostNord. De har ret til tre års løn i forbindelse med deres fratrædelse.

Redningsplanen for PostNord indebærer en ny produktionsmodel for Post Danmark med samtidig udbringning af breve og pakker.

Omkostningerne til denne transformation er sat til ca. fem milliarder svenske kroner. Det er aftalt, at den svenske stat indskyder 400 millioner svenske kroner og den danske stat 267 millioner svenske kroner. I forbindelse med udgifter ved afskedigelser af tidligere tjenestemænd forpligtes den danske stat endvidere til at kompensere PostNord med 1,5 milliarder svenske kroner. Resten – lidt over halvdelen af de samlede omkostninger - finansierer PostNord selv.

Men hele redningsplanen afventer fortsat EU kommissionens stillingtagen til, om støtten er forenelig med statsstøttereglerne.

»Samrådet i dag gav desværre ikke klare svar på, hvorledes disse penge bliver fordelt i den store kasse hos PostNord. Ligeledes er det uklart, hvordan pengene til kompensationen for afskedigelsen af tjenestemændene fordeles. Det er vores opfattelse, at ikke alle tjenestemændene er ansat i den del, der har med den befordringspligtige post at gøre,« fortsætter Erik Østergaard.