Fra MAN til Stiholt
Ny værkstedschef i Aalborg.
Jørgen Korsgaard er Stiholts nye værkstedschef i Aalborg.
Han er udlært hos Stiholt i Thisted og har i de følgende 16 år både arbejdet som lastbilchauffør, lastvognsmekaniker, værkfører og værkstedschef i Thisted.
Siden har han gennemgået en lederuddannelse hos MAN i tiden som værkstedchef hos MAN i Svenstrup.
- Stiholt Aalborg er tre gange så stort som det, jeg kommer fra, og der er mange forskellige jern i ilden her, så det er en spændende arbejdsplads, jeg har fået mig, fortæller Jørgen Korsgaard i forbindelse med jobskiftet.