Midtjylland får nye MAN-sugere
Første af to nye MAN-biler er netop leveret til Midtjysk Kloakservice.
Den nye flotte bil er af modellen TGS 35.500 8X2-6 BL, hvilket vil sige, at den bagerste aksel er både styrbar og løftbar. Bilen er med LX-førerhus, som er det største i modellens klasse, og bilen er blandt andet udstyret med multifunktionsrat, stålkofanger foran, MAN ComfortShift og tempomat.
Selve opbygningen består af en 14 kubikmeter tank, som indeholder et stempel, der fungerer som skillevæg og derved giver muligheden for til daglig at have fx 2 kubikmeter rent vand og 12 kubikmeter slam.
På toppen ligger to sammenrullede slanger, både en 1” og 5 ”. Ud over dette indeholder opbygningen en Samson Vakuum pumpe samt et tårn på venstre bagende.
Midtjysk Kloakservice har hovedsæde i Viborg, hvor både mor, far og søn er en del af forretningen. Disse nye biler skal køre med olie slam, zink, affedtningsmiddel, kloakrensning for private og meget mere.
Det er regionschef Søren Nybroe fra MAN Truck & Bus, som har stået for leveringen i samarbejde med FFG Flensborg, som har leveret opbygningen.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.