23948sdkhjf

Vognmand: Svært at få armene ned

I Vestjyllands Vognmandsforening har formand, Poul Jørgensen, svært ved at få armene ned efter weekendens Vognmandens Dag, der i samarbejde med Holstebro Vognmandsforening, blev afholdt på Poul Jørgensens egen virksomhed, HV-transport ved Herning, i lørdags.

Omkring 300 gæster mødte frem, og dagen kastede tre nye medlemmer af sig til Vestjyllands Vognmandsforening, mens yderligere to nye medlemmer er på vej.

Kontakter skabt

40 leverandører og udstillere var også på plads, og ”friske vinde” i transportbranchen med øget travlhed betyder ifølge Poul Jørgensen, at der blev snakket og skabt flere gode kontakter mellem leverandører og vognmænd.

Udendørs var 20 lastbiler udstillet – alle de syv større mærker var repræsenteret – og de strålede om kap med flot januar-sol.

Dagen bød også på en transportdebat mellem DTL’s direktør, Erik Østergaard, og Enhedslistens transportordfører, Henning Hyllested, om sænkede broafgifter, registreringsafgifter og vognmændenes ønske om mere asfalt hen over Fyn.

»Vi var de allerførste til at lave Vognmandens Dag. Vi har holdt det hver andet år og fået 20 nye medlemmer med de tre gange, vi har afholdt dagen,« siger Poul Jørgensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062