Flyvende is smadrede forruden
En lastbilchauffør kan se frem til at blive stillet til ansvar, efter en isflage røg af bilens trailer og knuste forruden på en modkørende personbil, oplyser Skive Folkeblad.
Episoden fandt sted mandag omkring kl. 13.30 på Brovej ved Harre.
Politiet kender nemlig registreringsnummeret på vogntoget, og ifølge politiet kommer chaufføren fra et transportfirma fra Padborg.
Ud over en knust forrude skete der ifølge avisen også skader på front- og motorhjelmen og air-condition-systemet er brækket over.
Personbilen blev ført af en 30-årig mand fra Skive.