23948sdkhjf

Stærkt træk til Holbæk

NG Transport & Miljø i Holbæk har fået leveret en ny Iveco-trækker med sovekabine, højt tag og 570 hestekræfter, der skal køre med jord, grus og andet entreprenør-kørsel i den tilkoblede HK Tipper.

Der er tale om en Iveco Stralis MY16 AS440S57-E6c TY/PT C13 med HK-tipsættevogn. Den nye Iveco er den første lastbil, der er leveret på Sjælland med denne motor, som er den kraftigste i Ivecos program.

En smart detalje er et bakkamera med hæve-/sænke-funktion, som er monteret bag på førerhuset, hvilket giver chaufføren mulighed for at holde øje med sit gods oppefra, når der bliver læsset.

Den 4-akslede tipsættevogn har plads til 36 m3 og er bl.a. udstyret med rystefunktion og automatisk presenning.

Salgschef Ole Trier hos Ringsted Erhvervs Auto A/S har leveret den nye trækker til NG Transport & Miljø, og tiptraileren er leveret af HE Jørgensen A/S.

NG Transport & Miljø udfører mange forskellige entreprenøropgaver, som bl.a. indbefatter kloakarbejde, flisebelægning, snerydning og jordarbejde. Indehaver Niels Göllnitz står bag firmaet, og chaufføren Kicki Vind skal til daglig tumle rundt med det nye træk for firmaets egne kunder på hele Sjælland.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172