23948sdkhjf

Juleønske: Flere elever

Charmeoffensiv og flere penge måske vejen til flere lærlinge.

- Vi vil gerne have flere elever, tak. Vi har hele tiden elever, men vi kan godt fylde nogle flere på.

Sådan lyder juleønsket, via Vognmandens Fagblad, fra vognmand Birger Nielsen, Bruun & Nielsen i Ejby på Vestfyn, der med cirka 35 egne biler og 85 ansatte er én af de store vognmandsforretninger på Fyn.

Charmeoffensiv?

Vognmand Birger Nielsen funderer over, om en charmeoffensiv fra virksomheden eller branchens side måske er vejen frem til flere transportelever.

- For et-to år siden var der ikke rigtigt rift om eleverne. Men jeg har lige talt med en teknisk skole, og da var der kun tre elever, der ikke havde fundet en praktikplads endnu. Måske skal der lokkes med flere penge, fortsætter Birger Nielsen.

Mere attraktive job

Han peger samtidigt på, at større virksomheder også har mulighed for at tilbyde mere attraktive job, hvor chaufførerne har større mulighed for at få opfyldt ønsker om bestemte arbejdstider.

- Eksempelvis ved at de arbejder to dage den ene uge og fem dage den næste. Derfor tror jeg også, at vi kommer til at se større enheder i transportbranchen, tilføjer Birger Nielsen til Vognmandens Fagblad.

Artiklen er en del af temaet Vognmænd.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.098