460 tyske heste til Jan Sundberg
Vognmand Jan Sundberg, Møn, har netop fået leveret endnu en ny trækker. Denne gang er der tale om en trækker til at køre volumegods.
Det er en MAN TGX 18.460 4×2 mega med XXL-førerhus, fuld luftaffjedring, 460 hk og TipMatic (aut.gear). Indvendigt er trækkeren udstyret med bl.a. lædersæder, napa på gulv, walkie, multifunktionsrat, køleskab, luftfyr, klimaanlæg, omformer og MAN infotainmentsystem med bluetooth og 7” skærm for navigation. Der er ydermere også monteret lyskilt, trykluftshorn, rotorblink og fjernlygter.
Trækkeren blev solgt af Thomas Hansen fra H.E. Jørgensen i Dalby.
Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.