23948sdkhjf

Med byen som rette element

Nu præsenteres L-serien i Scanias nye generation af lastbiler, som tilbydes til byer og byområder. L-serien er i sit rette element i byen og forstæderne, uanset om den anvendes inden for områder såsom distribution, affaldshåndtering eller entreprenørvirksomhed.

»L-serien kan anses som den ukronede konge af vores tilbud til byområder,« siger Henrik Eng, Product Director, Urban, Scania Trucks.

»L-serien besidder lige præcis de egenskaber, som kræves til distribution og anvendelsesformål i byområder med tung trafik, hvor mange forskellige trafikanter skal deles om pladsen,« fortæller han.

Innovativ brug

»Der er en klar tendens hen imod førerhuse med lav gulvhøjde og ekstrem ergonomisk indstigning typisk anvendes til renovation, men som egner sig til endnu flere formål,« siger Henrik Eng.

»For omtrent et årti siden ville mange have hævet øjenbrynene ved synet af en lastbil med tippelad og førerhus med lavt gulv, men det vil snart være et dagligdags syn i nogle større byer. De kompromiser, der må indgås med hensyn til frihøjde og indgangsvinkler, opvejes af fordelene for dem, som primært kører i byen, idet de får mulighed for at være mere i øjenhøjde med deres omgivelser,« forsætter han.

Henrik Eng siger, at der er stor interesse for at skifte til køretøjer med lav gulvhøjde.

En lastbil med tippelad og lav gulvhøjde og en Scania Cityrude i passagerdøren samt en støjsvag gasmotor, der kører på biogas, er mere velkommen i storbyens gader end traditionelle køretøjer. Det faktum, at der er zoner med skærpede støjkrav, emissionskrav samt interaktion med andre trafiktyper, kan føre til forbud mod traditionelle lastbiler f.eks. med tippelad, fortæller Henrik Eng.

L-serie med kneeling-funktion

Førerhusene i L-serien er altid 20 cm længere og fås med tre forskellige taghøjder: Lav, normal og høj. Hvis man bestiller med kneeling-funktion (som aktiveres automatisk via håndbremsen), får man adgang til førerhuset med kun ét skridt – gulvhøjden er så omkring 80 cm (afhængigt af valg af dæk). Ud over at være lavt, er indgangstrinet også 79 cm bredt. Uden kneeling-funktion kræves to trin op. Gulvhøjden er så ca. 93 cm høj.

Begge sider af førerhuset tilbyder samme indstigning. Via en forbindelse foran motortunnelen er det også nemt at bevæge sig på tværs af førerhuset – så man eksempelvis undgår at skulle gå ud på vejen i venstre side.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.258