23948sdkhjf

Billigere bro og flere spor på E20

Som led i finanslovsforhandlingerne er der indgået en delaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti om bl.a. lavere takster på Storebæltsforbindelsen og en udvidelse af E20 mellem Nr. Aaby og Odense V fra 4 til 6 spor.

Overskrifterne for den delaftale, som regeringen netop har indgået med Dansk Folkeparti, er en nedsættelse af taksterne for at køre over Storebæltsforbindelsen på 15 pct. pr. 1. januar 2018, en yderligere takstnedsættelse pr. 1.januar 2023, så taksterne samlet set bliver sat ned med 25 pct., en udvidelse af motorvej E20 på Vestfyn mellem Nr. Aaby og Odense Vest samt midler til støjreducerende foranstaltninger på strækningen syd om Odense.

I alt sættes der 2,4 mia. kr. af til udvidelsen af Fynske Motorvej mellem Nr. Aaby og Odense Vest, hvoraf A/S Storebælt bidrager med godt 2,1 mia. kr. til finansieringen. De lavere Storebæltstakster og finansieringsbidraget til motorvejsudvidelsen betyder, at tilbagebetalingstiden for Storebæltsforbindelsen forlænges med 5 år, så forbindelsen forventes at være betalt i 2034.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063