Nye unge skal promovere faget
TUR har sammensat et nyt hold ambassadørlærlinge, som onsdag 29. november mødte hinanden, da de deltog i den første ambassadørworkshop sammen med TUR, oplyser de i en nyhedsmaill.
Workshoppen handlede om deres kommende tid som ambassadører og hvilke opgaver dette indebærer. De blev blandt andet undervist i brugen af Instagram og Facebook, og i hvordan man tager billeder og laver videodagbog.
De unge transportlærlinge er andet hold ambassadørlærlinge hos TUR. Ambassadørernes opgave er at synliggøre transportuddannelserne ved at vise deres hverdag på jobbet, i skolen og fritiden via billeder og film på sociale medier.
Ambassadørlærlingene bliver primært at finde på Instagram og Facebook, men også til DM i Skills i Herning 18.-20. januar 2018, hvor deres opgave bliver at svare på spørgsmål og fortælle elever fra folkeskolen om deres uddannelse, og om hvordan det er at være lærling i transportbranchen.
De nye ambassadørlærlinge er:
Daniel Vildsgaard Bak, godschauffør, UC Holstebro, Jysk Transportservice.
Følg Daniel på Instagram: Daniel93_transport på Instagram.
Rasmus Kortemose Christensen, lager og Transport, EUC Syd, Danfoss A/S.
Følg Rasmus på Instagram: Rasmus97_transport på Instagram.
Jesper Bregndahl Rasmussen, godschauffør, Syddansk Erhvervsskole, Alex Andersen, Ølund A/S.
Følg Jesper på Instagram: Jesper96_transport på Instagram.
Lykke Kildahl Øvlisen, lager og logistik, Tradium, Frode Laursen.
Følg Lykke på Instagram: Lykke94_transport på Instagram.
Michael Stampe, godschauffør, TEC Hvidovre, Viggo Petersen Eftf. A/S
Følg Michael på Instagram (kommer senere).