Nyt ledelsesteam klar i Sverige
Anders Ekroth, 50 år, tiltræder 1. januar 2018 som administrerende direktør for Freja Transport & Logistic AB i Sverige og indtræder samtidig i koncernens ledergruppe.
Han bor privat i Ängelholm og har senest fungeret som administrerende direktør for Leman’s aktiviteter i Sverige.
Foruden stor erfaring fra logistikbranchen, blandt andet via job hos Schenker, Nyman og Schultz, Hapag, Iloyd samt Greencarrier, har Anders Ekroth arbejdet for FN i Libanon. Han har desuden i mange år været aktiv i forskellige foreninger, bl.a. som bestyrelsesmedlem i Rögle BK Hockey.
Helt nyt hold
Med den nye direktør har Freja-koncernen i 2017 sammensat et helt nyt ledelsesteam i Sverige. Det nye hold skal sikre, at den svenske del af organisationen kommer på niveau med resten af koncernen efter flere års skuffende resultater.
Den nye ledelse i Sverige skærper desuden fokus på udvikling af de svenske landevejstransporter, som hidtil har udgjort hovedparten af Frejas aktiviteter i Sverige. Samtidigt er kompetencerne på plads til at udvikle aktiviteterne inden for Air & Sea samt projektspedition.