Blandt Danmarks bedste
GLS Danmark er igen kåret til den femte bedste arbejdsplads i Danmark i kategorien Store Arbejdspladser. Great Place to Work står bag kåringen, der foregik i Cirkusbygningen i København.
Efter turbulensen på pakkemarkedet i de seneste år, var det ikke selvfølgeligt, at GLS Danmark igen skulle ende i top fem i 2017.
- Med de udfordringer pakkemarkedet har stået og står overfor, så var vi på ingen måde sikre på, at vores medarbejdere for andet år i træk ville sende os op blandt top fem i Danmark. Hos GLS Denmark er vi utrolig stolte over det skulderklap, vi har fået af vores medarbejdere, siger General Manager Karsten Klitmøller, GLS Denmark.
Udnævnelser sker på baggrund af GLS’ egen medarbejderundersøgelse, hvor 88,3 procent af medarbejdere har svaret, og hvor tilfredshedsscoren ligger på 86 procent - en fremgang på 4 procent-point i forhold til sidste år.